Japansk Bjergkirsebær ‘Okame’
Vækstform:
Busk eller lille træ med fin forgrening. Vaseformet, senere ægformet krone med mange, tynde grene. Ofte podet i stammehøjde.
Løv:
Unge blade er bronzefarvede, senere bliver bladene mørkegrønne.
De takkede blade er ret små og med lang bladstilk. Dette, samt de tynde grene, giver træet et let og elegant udseende.
I efteråret meget smukke, røde og rødgyldne høstfarver over en lang periode.
Bark:
Unge grene har glat og rødbrun bark med små aflange lyse korkpunkter. Ældre træer får markante tværgående korkstriber i den mørkere bark.
Blomster:
I det tidlige forår, inden løvspring, ses ualmindeligt rig blomstring med pink til mørkrosa blomster.
Frugtsætning er sjældent set under danske forhold, enkelte ærtestore bær kan dog forekomme, og tages i så fald hurtigt af havens fugle.
Trives på de fleste jordtyper, der ikke er vandlidende. Blomstringen varer længst, hvis træet står lidt i læ.
Plantning:
Plantes i almindelig næringsrig, men veldrænet havejord . På tung lerjord løsnes jorden og her kan der med fordel tilsættes lidt grus/sand der kan dræne jorden samt jordforbedring der kan tilføre struktur. På let sandet jord tilsættes jordforbedring.
















Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.