Æblerose
Type
Buskrose. Vildrose.
Anvendelse
Anvendes i hække og hegn, eller som prydbuske og på naturgrunde, hvor der ønskes hjemmehørende arter.
Gerne i større eller mindre grupper hvor pladsen er til det, men er også smuk som enkeltstående.
Blomster
Blomstrer rigt med 5 cm store skålformede blomster med gyldne støvdragere. Søges af insekter for nektar og pollen.
Blomster i juni-juli. Blomsterne har en mild og sød duft. Efter blomstringen udvikles talrige orangerøde hyben, ca. 2 cm i diameter, som sidder længe på busken som små lanterner.
Vækst
Meget kraftig og tæt med oprette til buede grene. Livligt grønne, let matte blade med ru underside og tydelig æbleduft, især i fugtigt vejr.
300-400 cm høj og bred.
Bemærkninger
Placeres lyst eller halvskygget. Mere skyggetålende end roser normalt. Meget hårdfør og let dyrkelig rose, som trives i de fleste jordtyper.
Ren art, hjemmehørende i Danmark.
Plantning:
Rodægte, ingen risiko for vildskud. Rigtig god hårdførhed. Rammes ikke af svampesygdomme.

















Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.